Her på officeguide.dk går vi som bekendt meget op i at hjælpe vores læsere med at indrette og designe et hjemmekontor, der via komfort og hygge fordrer produktivitet. I denne artikel har vi samlet tre simple tips til, hvordan du får et federe kontor, som gør, at det aldrig igen bliver nogen sur pligt at arbejde til sent ud på natten. Læs med her, og bliv klogere på, hvordan et moderne og effektivt kontor anno 2016 ser ud.
Et kontor er som hovedregel et arbejdslokale, hvor man får noget fra hånden, men derfor behøver det vel hverken at være grimt, kedeligt eller konformt? Du skal selvfølgelig have en computer, et skrivebord, en printer og andre grundlæggende kontorartikler, men hvorfor ikke gøre en ekstra indsats, så kontoret bliver en integreret del af hjemmet? Det er ganske let og koster ikke alverden.
Er dit hjemmekontor præget af gabende tomme og kedelig vægge, kan du med et par plakater lynhurtigt skabe stemning og hygge, der giver rummet charme og personlighed. Hvorfor ikke vælge en plakat, der fortæller noget om personen, som bruger lokalet; nemlig dig? Kan du huske farven på Count Doku og Mace Windus lyssværd, er du med garanti fan af den ikoniske serie Star Wars. Hvorfor ikke investere i et par flotte Star Wars plakater med citater fra kultfilmene eller med hovedpersonen Darth Vader som motiv? Elsker du farver og alt, der er klassisk, finder du på Livston.dk ydermere et bredt udvalg af klassiske plakater, som sikrer sjæl og hygge.
Ja, vi ved, at kontorplanter kræver pleje og omsorg, men ikke desto mindre er det ikke muligt at indrette et fuldendt og moderne kontor uden at investere i et par kontorplanter. Er du ikke den bedste til at passe dine planter, kan du med fordel vælge sukkulenter eller en kaktus, som kræver minimal pasning. Planter giver helt naturligt kontoret et grønt præg, der kan gøre rummet betydeligt mere sammenhængende, men en kontorplante kan også være medvirkende til et bedre indeklima, idet de stabiliserer luftfugtigheden og renser luften. Erkender du blankt, at selv de mindst krævende planter er for stor en mundfuld, kan du altid vælge en kunstig plante, selvom denne jo pr. definition ikke forbedrer indeklimaet på samme måde som en naturlig plante.
Det er svært at arbejde og være effektiv uden en kontorstol, men rigtig mange af os lader os nøje med en køkken- eller sofastol, når vi bliver bekendt med priserne for en ordentlig kontorstol. Det er synd og skam, da en typisk køkkenstol egentlig ikke er beregnet til at blive brugt flere timer i streg på samme måde som en ergonomisk kontorstol, der bedre er tilpasset din krop, så den skånes mest muligt. Det kan virke som en hundedyr fornøjelse, men du – og din krop – vil helt sikkert takke dig selv, hvis du vælger en kvalitetskontorstol, som i øvrigt holder længere end de billigere alternativer.