Et køleskab er et såkaldt allemandseje i dagens Danmark, noget der langt fra var givet for bare 70 år siden. Køleskabet blev opfundet i starten af 1900-tallet, men blev først udbredt i almindelige borgerlige hjem for ca. 100 år siden. I dag kan vi slet ikke forestille os at leve uden et køleskab, men har vi egentlig styr dets funktioner, hvor det kan købes, hvordan det skal rengøres etc.? Det kan du blive klogere på i de næste afsnit.
Helt grundlæggende, så siver varmen op ad. Man anbefaler en temperatur i køleskabet på 5 grader, alligevel vil der i de fleste køleskabe være varmest på den øverste hylder og koldest på den nederste. Mælkeprodukter, pålæg, fjerkræ og fisk bør derfor opbevares på de nederste hylder. Grøntsager og frugt skal helst adskilles i hver deres skuffe, gerne øverst eller midt i køleskabet. Selvom rigtig mange gør det, så bør man faktisk undgå at placere mælk eller yoghurt i lågen på køleskabet. Hvis de har en god lukke mekanisme, kan de sagtens ligges ned på en af de nederste hylder i køleskabet. Lågen er mere tiltænkt langtidsholdbare produkter såsom ketchup, saftevand, mayo og lignende.
Hvis du opbevarer madrester i dit køleskab, så sørg for at opbevare det i lufttætte veltillukkede beholdere. På den måde undgår man bakterier og luftgener.
Endelig bør du huske på at pålæg, mælkeprodukter eller kød som har stået ude på bordet i stuetemperatur i en time eller derover, pludselig kan være blevet en ren bakteriebombe.
Nøjagtig som de andre ting i vores hjem, så bør ens køleskab rengøres med jævne mellemrum. Faktisk skal man helst gøre det mindst hver 3. måned, hvilket i praksis altså kun svarer til 4 gange om året. For at rengøre et køleskab til perfektion, så skal alt indhold tages ud. Det samme skal skuffer og hylder. Alle dele rengøres i bakteriedræbende middel som for eksempel universal rens og tørre grundigt af, inden madvarerne atter sættes tilbage i køleskabet. Sørg desuden for at bruge et rengøringsmiddel i en neutral duft, en for skarp eller kraftig duft vil nemlig kunne sætte sig i smagen på de madvarer der opbevares i køleskabet.
Køleskabe kan efterhånden købes i et stort udvalg af både fysiske butikker og online shops. De findes i et væld af forskellige farver, modeller, størrelser og prisklasser. I dag er de såkaldte ventilations-køleskabe meget populære, da de sikrer en ensartet temperatur over alt i køleskabet. Start med at fastlægge hvilken størrelse køleskab dit køkken skal bruge, hvad du har af krav til det og hvad det må koste. På den kan du meget lettere herefter navigere i junglen af de mange køleskabstilbud. De fleste forhandlere tilbyder mellem 2-10 års garanti på deres køleskabe, derfor er det vigtigt, at du gemmer kvitteringen mange år frem i tiden.